19. jun. 2013

Mandel mums, eller bare sund slik?

Nu når vejret i dag ikke rigtig har været til andet, blev strikketøjet fundet frem, hvor meget det så lige blev til, vælger jeg ikke at kommentere på. :)

Du kender det sikkert, man sidder og sysler med et eller andet og så melder den der lækkersult sin ankomst... Det gjorde den i hvert fald her i dag. Af samme grund er jeg holdt op med at købe søde sager, har jeg dem ikke, spiser jeg dem ikke.

Men denne her lækkersult blev ved, så måtte jeg jo finde det sunde slik frem, mandler... Meeeen efter en håndfuld begynder de nu at smage lettere kedelige, og hvad gør man så? Jo simpelt, man giver dem da smag, jeg lavede soya mandler, salte mandler og lakrids mandler, og pif paf puf så var min lækkersult væk, og det helt uden sukker.


Og ja hvordan jeg lavede dem, det kan du se lige her :)

Salte Mandler
2 dl kogende vand
250 g mandler
10 g smør

Opløs saltet i vandet og tilsæt mandlerne, dæk det hele til og lad det trække i 15 minutter. 
Si vandet fra mandlerne, og lad dem dryppe af.
Fordel mandlerne i et ovnfast fad, kom smør ved og kom dem i en forvarmet ovn ved 150 grader i 20 minutter, vend hver 5 minut.

Jeg startede med og lave de salte mandler, for mens de stod i kunne jeg nå at lave de to andre udgaver, smaaaart!!!

Soya Mandler
2 spsk. soya
250 g mandler

Kom mandler og soya på en tør pande, og rist det hele, under omrøring, ved middelhøj varme, til soyaen er væk. Server varme eller lad dem køle af, begge dele smager lige godt

Var det ikke nemt? Vask panden af, og lad os komme i gang med lakrids mandlerne 

Lakrids Mandler
2,5 tsk. lakrids pulver
Lidt olivenolie (kun lige nok til at dække mandlerne på panden, og nok til at lakridsen hænger ved)
250 g mandler

Rist mandlerne varme på en tør pande, dryp olivenolien hen over og drys med lakridspulveret, vend det hele sammen. Stil til afkøling eller begynd at spise dem med det samme, ja det er op til dig :)

Velbekomme :)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...