28. mar. 2012

Sending Love og et lille tip

Jeg har en veninde som har det svært for tiden.
Så i går besluttede jeg mig for at lave et kort til hende, bare for at vise hende min taknemlighed for vores venskab, og den person hun er. 
Ideen til selve kortet fik jeg i det lokale bygmarked, her i Vorup... 
Var med kæresten der henne, og jeg har altså en forkærlighed for malerafdelingen, så skulle da der hen og vende. Mens jeg stod og kiggede på deres farvekort, dukkede min veninde frem i mine tanker og hvor meget jeg holder af hende. Mens jeg stod der og vendte et farvekort i hånden, som tilfældigvis var rødelig i farven, kom jeg til at tænke på hjerter, og så nappede jeg nogle forskellige farvekort med hjem. 

For man kan da andet med farvekort end blot at vælge farverne til ens vægge... Se bare kortet, for at få den glidende overgang i hjerterne brugte jeg jo selvfølgelig et farvekort, og tre af dets efterfølgende farver... Bare et lille tip


Jeg har modtaget en award!

MyminMy har været så sød at tildele mig en Award, 1000 tak for den :o) Camilla Maria
Awarden fungerer på denne måde:
Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, 
der har færre end 100 faste læsere
*
Man skal svare på 5 spørgsmål...
*
Hvorfor begyndte du at blogge?
I starten læste jeg kun andres blogge, for at få inspiration til nye krea-projekter, hvilket jeg også fik. Efter at have læst med på disse mange skønne blogge der er rundt omkring, kom lysten til at dele egne projekter og måske inspirere andre, så beslutningen om at blogge kom sig deraf.
*
Hvilke blogs følger du?
Uha følger med i mange blogs, forskellige blogs. Men især kreablogs læses der.
*
Favorit farve?
Jamen, kan slet ikke vælge, skifter yndlingsfarve hele tiden, men lige pt. er jeg inde i en blå periode, alt skal være blåt.
Favorit film?
Hmm, ikke rigtig nogen... Må jeg rette spørgsmålet til hvilken genre jeg foretrækker? I så fald er det krimi/gys og tegnefilm, ja mærkelig blanding, jeg ved det godt
*
Hvilket land drømmer du om at besøge?
Jamen der har jeg været, så har ikke lige et nyt i kikkerteren... Har været i Italien, og jeg ELSKER det. Har været der to gange, og skal helt sikkert derned igen. Vi pakker bil og telt og så kører vi ellers afsted og så tager vi fra campingplads til campingplads, og får kørt Italien tyndt. Dejligt
*
Jeg sender awarden videre til:

27. mar. 2012

Fødselsdag i hjemmet

I dag er det kærestens fødselsdag, og jeg tog fusen på ham allerede fra morgenstunden af. 
Vækkeuret bimlede kl.05:55, godmorgen! GAB!
Vi tager lige 10 minutter mere i drømmeland.
Kæresten står ud af sengen, og ser på mig med et stort smil... Jeg kigger på ham og siger ligegyldigt: "hvad...?"
"Ikke noget" siger kæresten og går ud på badeværelset, jeg kan hører han tænder for bruseren, og så - SÅ åbner han skabet ind til tandbørsterne, og der hængte jeg i går aftes to små bannere op på hylde kanterne. Ja, det er dem i ser på billedet. 

Jeg smutter ned i køkkenet og finder flag og gaver frem, da han så kommer smilende ned af trappen skråler jeg: "IIIIIII DAG ER DET POULS FØDSELSDAG..." 
Han smiler og er glad... Det var en god morgen. 

En af hans gaver havde jeg pakket ned i en gavepose, hjemmelavet, med små fly på, da det er hvad han til tider arbejder med... Kræver en længere forklaring... Har også sat et lille kærligheds-firkløver på. Lave en DIY over hvordan jeg lavede posen senere...
Kan i alle have en elfantastisk god dag derude.

25. mar. 2012

Øv med øv på, og et væld af blomster

Øv med øv på, og en kande øv som ekstra tilbehør. ØV!
Har ikke kunnet lave ret meget kreativt, som i ingenting faktisk. Hver gang jeg er gået i gang har jeg i løbet af få minutter fået SÅ brændende ondt i begge mine håndled og ud i tommel- og pegefinger.... AV!

Men besluttede mig så for her til aften, efter en weekend fyldt med afslapning, godt vejr, væren ude og se på nyt hus samt ny bil til mig, at det da for hulen ikke kunne passe at jeg ikke kunne få lavet noget kreativt. 
Så satte mig for at lave de sidste blomster, som skal bruges til venindens datters konfirmation.

Så frem med mine punches og så ellers i gang med at punce 2 x 149 blomster ud....
Først 149 store i mørkelilla, så 149 små i lyslilla. Og lime, lime, lime og så, så det sådan ud...

Så var det blevet tid til at montere en lille perle på hver blomst
Klip en perle ud, samle op med pincet, sætte på blomst og ligge den til side... Når man har gjort dette 149 gange ender med en lille bøtte herlighed
NU er jeg jo så heldigvis færdig med de mange blomster... 
Men bøde for det gør jeg også... Av, av, av mine stakkels hænder dunker, nogle gode råd derude?`

Ps: Håber I alle har haft en god weekend, sikke et vejr var? Wauw.


19. mar. 2012

Åh der er sket så møj

Puha, synes der er sket meget de sidste par dage.
Først var der overnattende gæster fra Sjælland, virkeligt hyggeligt. Og et plus at jeg fandt ud af at en tre rettersmenu er nem at komme igennem hvis man er to om at lave den.
Forret: moderne rejesalat
Hovedret: Tournado med bagt kartoffel med svampefyld, en syrlig salat og hjemmelavet kryddersmør
Dessert: Hjemmelavede flødebolle med hjemmelavet frugt is
MUMS det smagte...

Så var der de mange indbydelser til konfirmationen der skulle laves... Dejligt at være færdig. 

Så her den anden dag, da jeg stod og nød min morgen kaffe, hvad ser jeg så?! To dådyr/rådyr (kan altså ikke se forskel) okay fornemhedens skyld, to bambidyr, lige her midt imellem to huse inde i Randers. Hurtigt ind og hente kameaet og så ellers knipse løs
Men efter de hørte kameraet, fik de hurtigt travlt med at komme væk.

Så blev jeg også færdig med et fødselsdags kort til min dejlige veninde Camilla
Bag lågerne står der forskellige ting.... 
Kan ikke huske helt hvad der står, men alle sætninger starter med fordi, og så står der fx fordi du er smuk, fordi du er dejlig, fordi....osv.  og i den sidste låge står der så
Derfor fordi, fordi jeg elsker dig.

Nu er jeg så også gået igang med et nyt projekt. Jeg er kommet ind i en blå fase, alt skal være blåt... Hmmm, er nu ellers normalt mest til grøn og brun, men nej alt, i hvert fald lige pt, skal være blåt
Er ikke helt sikker på hvad det skal blive til endnu, meeen mon ikke jeg finder på noget... 

Dette var blot et lille udpluk af hvad der er sket, her for nyeligt. Nå ja, vi havde også besøg af mine forældre, mor havde tarteletter med og mums der er ingen der kan lave dem som hende.... LIVRET!!! Og der er også nok til i aften. Derudover fik vi flæskesteg med hele svineriet (fangede du den?) og så en omgang hjemmelavet frugt is, drysset med sne og et lille chokolade hjerte til. Om eftermiddagen fik vi cupcakes med mums på toppen og stempel kaffe... 

Kan I hygge jer derude i det blå

15. mar. 2012

DET kræver en dans!

Når man opdager at man netop har færdiggjort den sidste invitation, hvad er så det mest normale at gøre? 
At bryde ud i sejers dans, eller det var det i hvert fald for Charlotte og mig.

Vi blev tirsdag klokken halv seks færdige med indbydelserne... Og de er blevet super fine, (der er ingen jantelov på bloggen her) Men det bedste ved dem var, at både Mor og datter også var tilfredse. 

Sådan ca. midt på eftermiddagen var vi nået så langt
Undskylder for de ikke så gode billeder, men de er taget med min Ipod.

Processen tog længere tid, end hvis man selv havde siddet med det, meeen der skulle jo også lige være plads til frokost, te og en masse snak. HERLIGT!

Jeg har valgt at sløre konfirmandinden, jeg har nemlig ikke spurgt om jeg måtte bruge hendes kønne fjæs på bloggen. Grunden til at det ser ud som om blomsterne sidder skævt i de små ruder, er fordi kortet står åbent, så det er vinklen der er lidt off. Men lige sidder de når man holder kortet foran sig og når man åbner kortet. Både blomster og tøs er placeret på indersiden af kortet, så man slipper ikke for at se på dem eller hende (jeg driller dig Minnie Me) når man åbner kortet.

Men her er det færdige resultat så
Tak for et par fantastisk hyggelige dage. Jeg har nydt det.


13. mar. 2012

Det skete i de dage....

Eller i hvert fald i de sidste par dage, og i dag med, at min kreativitet er udlånt til anden side.
Min rigtig gode veninde Charlottes datter skal konfirmeres her om ikke så længe... 
Et par gange havde jeg da spurgt Charlotte, Nå men skal det så være hjemmelavede indbydelser? I skal bare sige til hvis jeg skal hjælpe med noget. Ja tror faktisk at jeg spurgte så mange gange, at Charlotte til sidst bare tænkte, for at få fred må jeg vel hellere sige ja. hehe.... Eller, ej det tror jeg ikke.

Nu sidder vi så midt i det, og vi nåede et godt stykke vej i går og i dag, bliver vi så færdige...
I går aftes sprang der blomster ud hjemme i stuen, her kan I se et lille udpluk af dem.
Så Charlotte, du kan godt sætte flueben ved dekoration til lys... De er færdige.

Men I skal altså også have lov til at se en af de mange frynsegoder der er ved at hjælpe
MUMS!!! I LOVE KAJ!!!
Kaj kage, på en onsdag (fik den i sidste uge) og jeg nød den... Kaj kage er absolut en af mine foretrukne kager... Gad vide om jeg skal komme med flere hints til hvad jeg godt kan lide...?
Penge
Solsikker
Godt vejr
hmmm, hvad mere...
Hunde
Jordbærtærter
Kirsebær
...
hmm
...
Godt selskab



8. mar. 2012

3 x fææærdiiig

Lækkert, lækkert og lækkert.
Er færdig med hele tre projekter.... og der er sat et stort fed rød kryds henover dem (se billedet nederst på siden)
Første projekt jeg blev færdig med var Molly mus, hende har i set. 
Det andet projekt er noget som jeg ikke kan vise jer det færdige resultat af før i næste uge, da det er en del af en gave som jeg skal give væk her i weekenden.
Det tredje derimod kan jeg vise jer, wiii er færdig med mit oldemortæppe. Tæppet er også allerede accepteret her i huset, se bare her.
Tænkte at jeg også lige ville have lidt ekstra billeder af Bastian, så ned på gulvet med mig, og her er hvad der kom ud af det.

Men snydes helt for bare tæppe billeder skal I ikke, her er et close up af firkanterne og af kanten.

DEJLIGT AT DET ER FÆRDIGT!!!!





5. mar. 2012

Mød Molly

Dette er Molly
Molly er en lille mus. Hun kom til verden den 25 feb. da jeg og en masse andre dejlige krea piger var til krea dag i Århus. Dét var altså en hyggelig dag.
Hov, det ser ud til at Molly har fået øje på dig...
Hmm, ser også ud til at hun har noget at fortælle...
Ja, hvad er der Molly? Ikke genert nu... 
Hvad er det du siger? Er dit indre lavet af skallen fra legetøjet fra et Kinder æg? Jamen så må du da være et kinder dyr. 
Synes selv rigtig godt om hende, hvad synes i? Har en del andre dyr i tankerne, ideen kom jeg på da jeg så nogle børn bruge bøtterne som små dyr, altså de havde åbnet dem, og så stod de og åbnede og lukkede dem, for at animere at de åbnede munden... Så dukkede min indre kreatrold straks op, og fortalte hvad der kunne være smart.

Et Kinder Dyr blev til, et lille dyr, som kan holde på en hemmelighed... Hvad synes I?






4. mar. 2012

Så kom der også styr på det

I bunden af min blog, er dette billede blevet tilføjet! 
Det er et billede over de igangværende projekter jeg har.
For en del dage siden, kort før vi var til krea dag i Århus, talte jeg sammen at jeg havde gang i ikke mindre end 23 forskellige projekter. Så i fredags besluttede jeg mig for at lørdag skulle være dagen hvor jeg ville bringe orden i alle de mange projekter. Det resulterede så i at jeg nu kun har gang i 11 projekter, puha!

Det vil altså sige at 12 projekter er draget videre til de evige ufærdige projekters verden, snøft. Sørgeligt men sandt. Her imellem var et syprojekt, ala nu skal der syes en sommer kjole til mig selv, mønsteret var lavet, men nu krøllet sammen... Ria, ja jeg ved det godt. 8 hækle projekter er trævlet op... og 3 projekter ala nu skal jeg altså lære at strikke mere end ligeud og bagud (ret og vrang, vi lærer jo på hver vores måde)

Så derfor har jeg nu taget beslutningen om, ikke og have gang i for mange projekter... Hmmm gad vide hvor længe det holder?

Kan I alle have en god søndag

2. mar. 2012

Umh hvor det smager

Godt! Har haft gang i ovnen igen, og denne gang var jeg selv 100% tilfreds. Har bagt ostebrød...
Er lidt stolt af mig selv, troede jo ikke på jeg kunne bage, men må da sige at jeg er kommet efter det... Så en stor tak til min veninde Sanne, hun er ski en sand læremester!!! 1 lektion og jeg kan hitte ud af og få fut under røremaskinen. Lækker, lækker... Nu har vi så også brød i lange baner i fryseren, så vi kommer ikke til at mangle...

Resten af aftenen står i kreaens tegn, har et tæppe der skal lægges sidste hånd på... Nu mangler jeg nemlig kun lige og hæfte ender og hækle en kant. GLÆDER mig til det er færdigt. 

Har en ide om at jeg i morgen skal prøve og gøre status over alle de mange projekter jeg har gang i, liste dem alle op, således at der faktisk er et overblik over dem alle sammen! Der er, i hvert fald for mig, noget psykologisk dejligt befriende i at kunne sætte flueben ud for et færdigt projekt, ahh. 
Når jeg så er ved det, kunne jeg jo lave en liste over de mange projekt ideer jeg har i tankerne... Hmm dette kunne godt gå hen og blive et lørdags projekt.

God weekend derude :)

1. mar. 2012

Se hvad jeg kan, se hvad jeg kan...

Kom nu og se det alle mand...
JEG har lavet fuldkornskiks
Det troede jeg ellers ikke jeg ku´

JA, føler mig ski lidt som wonder woman, hvis jeg selv skal sige det... Eller bagte hun mon hendes fuldkornskiks selv? Spiser hun mon overhovedet fuldkornskiks? Never mind... Et af mine mål for 2012, er at lære at bage... Hvilket også var en af grundene til at jeg bagte boller klokken øv i går morges til kæresten, meeen også fordi jeg er sååå sød hele tiden (host, host) 

Nu står den på ostebrød, starter i det nemme for at få nogle succes oplevelser med at bage, ellers er jeg den type der hurtigt bliver utålmodig og SÅ kan det da også bare være ligemeget! BASTA! Indrømmet mine boller i går morges kunne måske have været bedre hvis de havde fået lidt længere i ovnen, men det ved jeg så til næste gang. Vil i forresten se et billede af dem?
I må selv gætte jer til hvis kop det er, som har skæg ;o)
Er de ikke fine? 
Er så pave stolt af mig selv, førhen når jeg bagte (brød skal jeg lige sige) skulle man passe på fødderne når man tog det ud af ovnen, ikke på grund af varmen, men fik man en af mine boller over sine tær, kunne man godt regne med at skulle en tur på skadestuen, ja så hårde var de!!! Det var kasteskyts, ikke boller, men trods den hårde skal kunne jeg alligevel præstere at de var rå indeni, er det ikke lidt en kunstart i sig selv...?


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...