Ham jeg kalder manden. Kæresten... Eller skat, i hvert fald når det til ham.
I går havde vi 6 års dag, at tænke sig at vi har været sammen i 6 år, wow hvor blev tiden lige af.
Det føltes faktisk som ikke alt for længe siden, at man havde sommerfugle i maven over at skulle præsentere ham for ens familie, eller som den første gang vi skulle mødes med hans.
I går aftes fik jeg så en gave af ham, gaven på års dag er ikke noget vi gør særligt meget i. Noget der på ingen måde genere mig, vil langt hellere overraskes, eller selv overraske, i hverdagen, der hvor man mindst venter det.
Men ind fra hans værksted kom han glad og stolt, og satte en lille reol foran mig.
"Den er til dig, den har jeg lavet"
Og jeg blev så glad, den mangler lige en klat maling og lidt pynt, så se bort fra det.
Men det er en reol til alle mine stempelpuder, således at de ikke længere skal stå stablet op ovenpå hinanden, så jeg ikke længere skal brokke mig over at vælte alle tre "søjler" af stempelpuder bare for at få fat i en af de nederste.... Nej, for det er slut nu, med denne reol har de alle deres egen plads, og de er lige til at komme til. Så nu skal de alle have skrevet navn på siden, og så er jeg klar til at hive den frem jeg skal bruge til min næste kort, projekt eller hvad jeg nu finder på.
Men han er da bare så fantastisk dejlig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar